Annonce
Livsstil

Årets gang i Troensehaven: Ukrudt i haven - eller hvad det nu hedder

Visse planter i haven kalder jeg for ukrudt. Det gælder eksempelvis snerler, der har invaderet haven i et sådant omfang, at jeg bruger flere timer om ugen på at holde dem nede. Her er snerler begyndt at indtage kålbedet, hvor de kravler op ad stokkene og løfter på lerpotterne, der holder insektnettet fast. Foto: Helle Troelsen
Ukrudt kaldes planter, der har bestemt sig for at slå rod, hvor mennesker ikke synes, at det er på sin plads. Derfor har disse ”uønskede” vækster fået navnet ukrudt.

Det, som man nok bedst kan karakterisere ”ukrudt” med, er, at det er overlevelsesdygtige planter, der gror, hvor de har de bedste betingelser for at blive livskraftige planter og kan brede sig via frøformering og/eller rodskud.

Desværre opfatter mange stadig de vilde planter i haven som ukrudt, selvom de både er smukke og ikke udkonkurrerer andre ønskede vækster.

Opfattelsen af, hvad der er ukrudt, og hvad der blot er vilde planter i haven, ændrer sig i denne tid. For det er hot at plante hjemmehørende vilde planter i bedene og at lade græsset gro i områder af haven. Og så bliver man glad, når man kan se, at der dukker blomstrende planter op.

Annonce

Hvad er så ukrudt, og hvad er ikke?

Vilde planter fra naturen omkring Troense flytter ind i haven. De fleste af dem er meget velkomne, hvor andre har en tendens til at sprede sig uhæmmet. Her står en bræmme af hjortetrøst i kanten af skovsøen. Foto: Helle Troelsen

Det er nemlig oppe i tiden, at man mere og mere dyrker de hjemmehørende, vilde arter i haverne, særligt hvis de bidrager til at styrke mangfoldighed og biodiversitet, for den danske natur er trængt.

Vilde hjemmehørende planter dækker over de arter, som har udviklet sig i Danmark og Nordeuropa igennem millioner af år. Disse plantearter har udviklet et samspil imellem svampe og insekter og andre organismer, som gør, at de er tilpasset hinandens levevis.

Hjortetrøst har sået sig i skovbedet, hvor den får lov at vokse. Jeg har også plantet en forædlet udgave, der er mere mørkerød, men den ser ikke ud til at klare sig så godt som den vilde. Det er tilsyneladende dens foretrukne jord - fed, næringsrig og fugtig. Foto: Helle Troelsen

Mange plantearter er stærkt reducerede eller helt forsvundet, og så forsvinder insekterne. Det er velkendt, at intensivt dyrket land- og skovbrug, sprøjtning og øget udbredelse af invasive plantearter er en trussel mod biodiversiteten i den danske natur, og det bekymrer mange.

Ukrudt eller vilde planter

Visse planter, man før kaldte for ukrudt, er nu blevet til attraktive, hjemmehørende planter til haven. Jeg har blandt andet set kærgaltetand, kællingetand, dagpragtstjerne, kulsukker, vejbred, gederams, almindelig røllike og pomerans-høgeurt på salgslister hos velassorterede planteskoler, og de sælger godt.

Almindelig røllike er meget nøjsom og slår rod hvor som helst. Den klarer også at gro på tørre områder. I vores have vokser den i græsplænen og bliver høj og blomstrer under træerne i frugthaven. Foto: Helle Troelsen

Hvad der gør, at netop disse planter er gået fra at være ukrudt til attraktive, vilde planter, og ikke andre smukke blomstrende planter såsom almindelig brunelle, muse-vikke og korsknap er kommet med på hitlisten, er mig en gåde. Måske er det, fordi de er sværere at styre, eller at de endnu ikke er sat i produktion hos gartnerierne.

Omvendt betragtes for eksempel løgkarse af mange som ukrudt, når planten spreder sig fra naturen og ind i haverne via frøspredning. Ud over at løgkarse er en spiselig plante, der smager af løg og karse, så er den værtsplante for sommerfuglen aurora. Løgkarse tilhører korsblomstfamilien ligesom for eksempel rucola, judaspenge og tallerkensmækkere.

Lodden dueurt har forsøgt at slå sig ned i vores have. Jeg har resolut fjernet den, for jeg så, hvor meget land den kunne indtage under vores sommerferie i det vestjyske. Men denne fandt jeg mellem kærgaltetand bagerst i køkkenhaven for nylig. Foto: Helle Troelsen

Lader man disse planter formere sig - for deres frø spirer villigt, selv efter en hård vinter - kan man være heldig, at sommerfuglen aurora finder vej til ens have. Jeg har hørt en dame sige, at hun aldrig dyrker rucola og tallerkensmækkere i haven, ”for de spreder sig som ukrudt alle vegne”. Altså er køkkenhavens afgrøder blevet til ukrudt.

Forleden gravede jeg et par planter af lodden dueurt (Epilobium hirsutum) op i mit rosa bed. Hvor den kommer fra, kan jeg ikke huske. Måske har de fulgt med i en potte fra en planteskole, for den er ikke så udbredt i omgivelserne i Troense.

Korsknap er en meget smuk, bunddækkende plante, som i den grad er flyttet ind i Troense. Man støder på den i haver, vejsider, i skoven og i sprækker og revner i stengærder. Om foråret får den smukke blåviolette blomster, der er fyldt med nektar til sultne insekter. Korsknap er spiselig og smager skønt krydret. I vores have dækker den al bar jord, og den holder sig ikke tilbage for at krybe ind under store bladplanter i dyb skygge. Foto: Helle Troelsen

Til gengæld har jeg plantet en forædlet gederams (Epilobium angustifolium ”Stahl Rose”), der efter sigende skulle være steril og derfor ikke vil sprede sig så voldsomt i haven via frøformering. Man skal dog holde øje med, at den ikke breder sig uhæmmet med udløbere.

Den står nu i det rosa bed og blomstrer samtidig med roserne. Den må gerne danne små grupper, der vokser op i højden. Ukrudt eller ej, den er nu ret fin. Men lodden dueurt er altså endnu ikke velkommen i haven, så den røg ud.

Annonce

Naturen omkring Troense smitter

Bag haven i Troense ligger skov, eng og sø. Her vokser et utal af forskellige vilde planter, som finder sin vej ind i min have. Hjortetrøst, gærdevikke, døvnælde, rød tvetand, pomerans-høgeurt, almindelig knopurt, kællingetand, almindelig røllike, skovgaltetand, skovmærke og meget andet dukker op i haven hist og her.

Almindelig knopurt vokser vildt i grøftekanten omkring Troense. Hvor de vokser, summer der af bier. Jeg har dem i haven, men det er ikke det mest ideelle voksested, for de vil hellere gro, hvor der er tørt og solrigt. En grøftekant eller en stor, åben eng er bedst. Foto: Helle Troelsen

Når jeg går tur i det nære område, falder jeg ofte i staver over den mangfoldige flora i engdrag, skovbryn, grøftekant, strand og ved søbred. Det er næsten smukkere end en have. Kan man blot blande det hele lidt mere sammen, så ville det være så smukt.

Men inde i haven vokser der planter, som hverken breder sig med frø eller udløbere. De trækker sig tilbage og dør, når de livskraftige, hjemmehørende planter vokser ved deres side. Så det er ikke altid let at forene de forædlede haveplanter, hvor mange ikke er hjemmehørende, med naturens overlevelsesdygtige vækster. De var her først, og de tager pladsen. Så må de andre vige. Sådan gik det med et hjørne af haven, hvor jeg lod skovgaltetand brede sig med udløbere.

Skovgaltetand står her for foden af et træ i skoven. Den har også fundet vej til min have. Når den blomstrer, gør den det med de fineste lilla blomster, der ligner lægebetonie. Det troede jeg, den var - eller havebetonie, men jeg blev klogere af at undersøge, hvordan den spreder sig med udløbere og frø i havens bede. En virkelig aggressiv fætter, som jeg luger væk, når den viser sig. Den er ret køn og må gerne bo og brede sig i skoven. Foto: Helle Troelsen

Jeg troede en overgang, at det var en afart af havebetonie, men fandt så ud af, ved at undersøge plantens adfærd og opbygning, at det var den invaderende skovgaltetand. Når jeg ser den, rykkes den op.

Det samme gælder for blæresmelde, som jeg købte på en planteskole, fordi den er så dekorativ med de fine, hvide blomster for enden af en luftig blære. Den bredte sig via frø i det hvide bed, men var til gengæld let at luge væk, modsat skovgaltetand, der bliver ved med at dukke op.

Den lyserøde dagpragtstjerne, der er i familie med blæresmelde, sår sig også overalt i det rosa bed. Men begge planter kan beherskes og er så fine i selskab med mere kultiverede haveplanter.

Blæresmelde købte jeg på en planteskole som hjemmehørende art. Det latinske navn er silene, og den er i familie med en rosa dagpragtstjerne. Begge sorter sår sig, som var det en fest, hvor der blev strøet konfetti ud over hele gulvet. Men de er nemme at rykke op. Foto: Helle Troelsen

Jeg har dedikeret et bed i haven til naturens planter, hvor de kan få lov at kæmpe om pladsen. Men mange af dem er forædlede udgaver. Gøgeurten har jeg her stående i en vild og en forædlet udgave. Den vilde bliver ranglet og vælter, den forædlede er lavere og har stivere stængler.

Sådan er det ofte, når gartnerierne forædler egenskaber frem hos vilde arter, så de for eksempel bliver sterile - som gederamsen - eller har en længere og rigere blomstring, en mere kompakt vækst, eller får en ny farve i blomsterstanden, som hos mjødurten, jeg også har stående i dette bed.

Annonce

Tolerancen er øget

Jeg kan blot med glæde konstatere, at grænsen for, hvad der betegnes som ukrudt bliver mere flydende i takt med at vores tolerance for, hvad der må vokse i haverne, øges.

Min tolerance er også blevet noget større gennem årene, særligt efter at jeg er begyndt at undersøge planternes sortsnavne, adfærd og betydning for naturen. Faktisk har flere af de vilde arter god indflydelse på jordens beskaffenhed.

Planter fra ærteblomstfamilien, herunder kløver, fladbælg, kællingetand og vikke, binder kvælstof fra luften og trækker det ned i jorden, ved at det udskilles via bakterieknolde på bælgplanternes rødder.

Derved øges jordens kvælstofindhold til gavn for andre planter, mikroliv i jorden osv. Derfor har jeg med vilje blandt andet sået rødkløver i områder, hvor jordens beskaffenhed er ringe.

Annonce

Det mest plagsomme ”ukrudt” i haven

I min have er der rigtig meget forskellig ukrudt, eller hvad planterne nu hedder. Egentlig bør man kalde planterne ved deres sortsnavn og ikke som en samlebetegnelse ”ukrudt”. Nogle arter er nemme at luge væk, hvis de har taget plads for andet, andre er så hjertelig velkomne og må gerne brede sig, som skovkløver i kanten af mit udpinte skovbed.

Når man spørger haveejere, hvad de opfatter som deres mest plagsomme ukrudt, så nævnes der næsten altid skvalderkål, brændenælder, tidsler, japansk pileurt, snerler og padderokker. De sidste tre er de sværeste at slippe af med, for deres rodsystem er så dybt og forgrenet, at man skal grave helt ned til kineserne for at få det hele med op.

Mange kaster håndklædet i ringen og vælger desværre at sprøjte sig ud af plagen. Heldigvis er det lykkes via kampagner og forbud mod produktion og salg af de skrappeste sprøjtemidler at mindske forbruget.

Annonce

Snerler

Jeg må indrømme, at jeg er virkelig træt af snerler, der har invaderet haven i sådan et omfang, at jeg må bruge time efter time på at vikle dem ud af havens andre vækster, der lynhurtig snøres sammen af snerlernes slyngende stængler. Blomster knækker, små sidegrene og blade raspes af.

Højt op i træer, rosenstativer og buske slynger de sig, og hvis man ikke er over dem, så kan de dække fuldstændigt som et tæppe og kvæle andre planter. Ja, snerler er i min optik ukrudt. Jeg har lært at leve med dem og har gjort det til en fast rutine at luge snerler, når jeg snakker i telefon. Det er ret effektivt.

Annonce

Skvalderkål

Skvalderkål er der rigeligt af i hækken mod naboerne. Jeg er heldigvis skånet for at have dem i de fleste bede, men jeg har også været omhyggelig med at luge grundigt for rødder fra skvalderkål, brændenælder og andet ubestemmeligt, da bedene blev anlagt.

Skvalderkålens rødder er overfladiske og kan godt renses væk ved at løsne jorden og forsigtigt trevle alle rødderne op. Man skal passe på, at de ikke går over, for rødderne er ret skrøbelige. Blot en lille rod skyder snildt med nye skud.

Jeg har også være omhyggelig med at tjekke, om der fulgte skvalderkålsrødder med stauder, som jeg fik forærende. De kom i en balje med vand, så al jorden opløstes, og så filtrerede jeg de løse rødder fra.

Når jeg designer haver hos folk, rådgiver jeg altid til, at bede flyttes ud i haverummet, og ikke op ad hegn og hæk. For så kan man næsten være sikker på at bruge al sin tid på at luge skvalderkål. De kan holdes nede ved, at man har en bræmme af græs mellem bede og hæk, der slås jævnligt.

Annonce

Padderokker

Padderokker kaldes også for juletræer, da de ligner et juletræ i formen. De har dybe rødder, der nemt knækker - ligesom toppen gør, og de er derfor umulige at hive op. De kan bekæmpes ved at stresse dem.

Man kan grave dem op, brænde, eller hakke dem væk, og gentage processen. Men man skal have tålmodighed, for de giver ikke så let op.

Der vokser ikke padderokker, hvor vi bor, for de foretrækker næringsfattig jord og jord, der er meget leret, sammenpresset og fugtig. Vores jord er dybmuldet - dog til den lerede side - men meget næringsrig. Her vokser brændenælder og skvalderkål lystigt, og det får de lov til nede i den vilde afdeling og i hækken mod naboerne.

Man kan altid se, om ens jord er fed og næringsrig ved, at brændenælder trives der. De vokser sjældent på mager og sur jord.

Annonce

Nyttigt ukrudt

Brændenælden er rigtig god som gødningsplante, da den indeholder en masse næringsgivende mineraler. Derfor høster jeg af dem, smider dem på komposten og brygger brændenældevand til flydende gødning.

Man kan sige, at brændenælder således er nyttigt ukrudt. Det er kulsukker også. Ud over at den er en meget smuk plante, indeholder bladene en masse protein og andre næringsstoffer, der er gode som gødning.

Nytteværdien i ukrudt er også, at de giver føde til insekter og kan være værtsplante for specifikke arter af for eksempel sommerfugle. Almindelig blåfugl lever på kløver, kællingetand og andre planter fra ærteblomstfamilien. De må gerne formere sig i haven, for vi så en lille flok sidde og sole sig i toppen af stråene fra spindehør, og hvor var det smukt.

Almindelig blåfugl holder til i områder, hvor der vokser planter fra ærteblomstfamilien. Det har vi rigeligt af i haven, for almindelig blåfugl lever for eksempel på værtsplanter såsom kløver, vikke, fladbælg og kællingetand. Den ynder at sidde og sole sig i toppen af strå - her spindehør, der har vokset i Hobbyhaven, men som nu er høstet. Foto: Helle Troelsen

Det er ikke et særsyn at opleve flokke af humlebier svæve tæt over græsplænen en sommerdag, hvor hvidkløveren blomstrer. Hvidkløver spreder sig med udløbere, der slår rod, efterhånden som de vokser.

Der findes en masse gode råd til, hvordan de kan begrænses i plænen, for de kommer hurtigt til at dække store områder. Kløver i plænen indikerer, at den er noget udpint. Hvis den ikke er det, vil græsset herske og kløveren vige. Sådan udkonkurrerer planter hinanden.

Når græs vokser langsomt og sporadisk, når det er udpint, og der opstår huller i plænen, så finder kløveren vej dertil, for den har jo evnen til at udnytte luftens naturlige indhold af kvælstof til at vokse yderligere. Så den behøver ikke en næringsrig jord for at brede sig.

Men hvorfor dog fjerne kløveren fra plænen. Det var kløveren, der bevarede plænen grøn, da tørken stod på her i sommer. Og det var kløveren, der gav nektar til humlebierne, da de vågnede op fra vinterhi i det tidlige forår. Og så blomstrer den ovenikøbet til langt hen på efteråret.

I græsplænen vokser vejbred og hvid kløver, der er super fine insektplanter. Foto: Helle Troelsen

I plænen vokser også andre livgivende planter, der giver føde til insekterne - almindelig brunelle, bellis, kællingetand, følfod, ærenpris, glat vejbred og lancetbladet vejbred.

Sidstnævnte er vigtig for en række insekter. Larverne af sommerfuglen okkergul pletvinge lever for eksempel af lancetbladet vejbred.

Mælkebøtterne blomstrer i foråret, men jeg begrænser dem dog ved at nappe frøstandene af, så de ikke spreder sig uhæmmet.

Spiseligt ukrudt

Både brændenælder og skvalderkål er næringsrigt, spiseligt ukrudt. Men så meget andet ukrudt i haven er også spiseligt.

Humle vokser fra naboen gennem hækken og finder vej op i kirsebærtræet, hen over pilehegn og kasser med planter. Her sætter den humleblomster, og herfra forsyner den resten af haven med frø, som spirer alle vegne.

Humle vokser i hækken fra naboen. Den indtager mere og mere jord i vores have og er begyndt at skyde op flere steder. Den kaster frø, som spirer. Humleskud er meget lækre at bruge i madlavningen. Smager af en mellemting mellem ærter og asparges. Foto: Helle Troelsen

Jeg opdager først planten, når den vifter med sine lange stængler i toppen af en høj staude, en rose eller en busk. Den er næsten umulig at udrydde, når først den har etableret sig i haven.

Jeg lærte her i foråret, da jeg havde besøg af sanker Thomas Laursen, at humleskud er så lækre i retter, hvor de lige vendes på en varm pande med olivenolie, at de fastholder den sprøde konsistens. Humleskud smager fantastisk hen ad ærteskud.

Mjødurt har jeg plantet i mit grøftekantsbed, for det er så sandelig en vild plante, man ofte støder på i vejkanter og engdrag rundtomkring i Danmark. Jeg har skaffet en forædlet sort med rosa blomster og én med fyldte blomster. Men de kan også spises, både de forædlede og de vilde.

Mjødurt er af gartnerier blevet forædlet til haveplanter, for eksempel denne rosa, fyldte sort. Den har fået flere egenskaber med sig i forædlingen, en smuk farve og fyldte blomster, samt at den ikke spreder sig så meget som den vilde, hvide sort. Foto: Helle Troelsen

De friske skud fra blomsterstængler og selve blomsten, som er knap udsprungen, smager skønt af marcipan. De kan nulres mellem fingrene, lægges i blød i piskefløde i en times tid, fiskes fra og kasseres, og så bruge fløden i en klassisk flødeis.

Nu har jeg skaffet den vilde hvide, som er plantet i et bed bagerst i haven. Så må jeg se, om den breder sig uhæmmet og forvandler sig fra lækker spiselig urt til ukrudt.

Kærgaltetand har på mystisk vis forplantet sig i køkkenhaven, hvor den sender lange rodskud ud. På nogle af skuddene sidder der aflange knolde, der kan spises. Planten sælges hos nogle planteskoler som en spiselig vild plante. Jeg forærer gerne en væk, hvis du skulle komme forbi. De er ganske gratis. Foto: Helle Troelsen

Kærgaltetand er begyndt at vokse uhæmmet i køkkenhaven. Hvorfra den kommer, aner jeg ikke. Den danner små, aflange knolde i jorden, der kan spises, og der kommer rigeligt af dem, for de danner rodskud. Både blomst, blade og knolde er spiselige. Planten er også en god biplante, hvor de lyserøde blomsteraks ofte besøges af bier.

Kærgaltetand sælges på planteskoler som en spiselig staude, men man skal være over den, for den breder sig. Den får nu lov at vokse under frugttræerne i espalier, og her får den konkurrence fra både storkenæb og prydjordbær.

Almindelig korsknap er en umådelig yndig plante, der har mørkegrønne blade med et blåviolet skær. Den vokser overalt i haven og dækker hurtigt jorden, hvor der ikke gror planter i forvejen. Det er en fin, bunddækkende plante, hvor de smukke, lilla blomster især tiltrækker bier.

Vores naboer nede ad vejen klager over denne plantes udbredelse i området, for de har heste, og planten er giftig for heste.

Korsknap kan man også spise. Den er ret aromatisk og smager af en blanding af mynte, salvie og rosmarin. Sankeren Thomas Laursen viste mig, hvordan han gned en håndfuld korsknap rundt på en varm pande med olivenolie for at sætte smagsspor, inden andre grønne sager kom på.

Løgkarse og ramsløg er også udbredt i vores område. Skovene er fyldt med løgduft om foråret, og skovbunden er først dækket af et grønt og senere et hvidt tæppe. Begge planter har indtaget flere områder i haven.

Ramsløgene fik lidt hjælp til det, og jeg skal lige love for, at den kvitterer med skud i hele hækken mod naboen og ind i skovbedet. Vi kan ikke spise os gennem dem og må lade en del blade og blomster stå.

Vild løg tog jeg med hjem fra en grøftekant og plantede i mit grøftekantsbed. Nu dukker de op alle vegne. De små løgblomster på toppen af stilken smager så skønt, men skal man undgå, at de spreder sig, er det en god idé at klippe frøkapslerne af, så snart de er afblomstret.

Kællingetand har spredt sig i områder i plænen. Den findes ofte i frøblandinger til vejsiderabatter og enge, da den er en vigtig fødekilde, som tiltrækker en lang række insekter, blandt andet sommerfuglen blåfugl. Foto: Helle Troelsen

Skovmærke danner også tæpper af hvide, fine blomster i maj i skovbedet. De fine små blomster og lancetformede blade kan drysses på kager og desserter, og de både dufter og smager hen ad vanilje og mandler. De har en krybende vækst og breder sig hen over de andre skovplanter i skovbedet, men lader lys trænge igennem. Så der er plads til dem alle.

Invasive arter

Det, der virkelig er ukrudt og en trussel mod den danske natur og havebrug, er invasive plantearter. De kan karakteriseres ved, at det er indførte planter, som fortrænger andre, hjemmehørende plantearter og deres tilknyttede dyreliv. Det forrykker den økologiske balance i naturen i Danmark.

Japansk pileurt er en af de slemme invasive arter i Danmark. Den breder sig i naturen og i haverne og fortrænger de hjemmehørende planter. Et plus ved den er, at den kan spises og smager hen ad rabarber. Foto: Helle Troelsen

De invasive arter har altså ikke oprindelse fra Danmark og indgår ikke i en symbiose med den hjemmehørende flora og fauna. De værste er japansk pileurt og kæmpepileurt, rynket rose, bjørneklo, sildig gyldenris og canadisk gyldenris samt glansbladet hæg.

Andre planter er på observationsliste over potentielle invasive arter, for eksempel mangebladet lupin, sommerfuglebusk, kæmpebalsamin, vild pastinak og rød hestehov. Sidstnævnte breder sig på skrænterne i den gamle hulvej, der går fra Valdemars Slot ned mod Troense. Smukke er de, men en plage for landmændene.

Rød hestehov også kaldet skræppeblad er på observationslisten over invasive arter i Danmark. Den vokser typisk i grøftekanter langs landbrugsjord. Her vokser den på skrænter ved hulvejen, der forbinder Valdemars Slot med Troense. Foto: Helle Troelsen

Det giver måske mening at skelne mellem, om det er planter, der gør nytte for vores natur, eller om det er planter, der gør skade på vores natur. Måske er det her, man med rette kan bruge betegnelsen ”ukrudt”.

Drivhusplanter

August kan blive ret hed, især under glasset i drivhuset.

Det er hårdt for drivhusplanterne, der nu har vokset sig store og står tæt med en stor bladmasse. Det er i august, at de nemt angribes af skimmel, for når de står tæt, og der er høj luftfugtighed, angribes planterne.

Det kan ses på hvidlige belægninger på bladene. De bliver senere brune og får bladene til at visne.

Det er vigtigt at holde både vinduer og dør åbne dag og nat, så der kommer god udluftning. Tynd ud i bladene på både tomat og agurk, så luften kan cirkulere mellem planterne.

Annonce
Sport For abonnenter

Se finalekampen: Kan Bakken Bears tage tredje sejr over Svendborg Rabbits?

Danmark

Mandagens coronatal: 570 er testet positive siden i går

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Jeppe Wahlstrøm mistede sig selv - Yepha var væk: Presset og angsten tog over, og glæden ved at lave musik forsvandt

Svendborg For abonnenter

Hjerteafdelingen mangler stadig sygeplejersker: - Min ambition er, at vi kan åbne senge igen. Men jeg kan ikke sige hvornår

Sport

Følg med live: GOG vil sætte østjysk forfølger af i slutspillet

Ærø For abonnenter

Ukrainske børn starter mandag i de ærøske børnehaver: - Vi taler ikke om krig her

Skandalesag breder sig igen: Fire ud af fem regioner vil nu undersøge, om fejl har kostet patienter benene

Ærø For abonnenter

En numse, et overdimensioneret lem og et offentligt strandhus sømmes sammen: 40 skulpturer indtager inden længe Søby

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: God vind til karakterfri friskole – karakterer er lavet for systemets skyld

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Livsstil

Sov under stjernerne: Oplev supermåne, lysende natskyer og meteorsværmen Perseiderne

Erhverv For abonnenter

Nyt fra Svendborgs erhvervsliv: Købmanden og campingmanden lavede overskud i millionkassen, og det store rederi havde røde tal på bundlinjen

Holger og konen sagde nej til unionen og gik fra hinanden - nu siger han ja til at forlade sit eget forbehold

Langeland

Kvinde dømt for kørsel med narko i blodet: Snuppet på rastepladsen ved Siødæmningen

Langeland For abonnenter

Vindselskab tjener millioner, Lohals Havn er på sikker kurs, og dyrevennerne har været flittige til at svinge dankortet: Her er dit langelandske erhvervsoverblik

Svendborg

Unge mennesker råbte 'Hvad kigger I på': Så blev der delt knytnæver ud

Annonce