Haveekspert Helle Troelsen: I maj går jeg amok i haven - for alting vokser
I maj er haven frodig og farverig, og jorden er snart dækket af stauder på vej frem. Det hele går så stærkt, at det er svært at få det hele med. Her står den rødbladede løn med små blade, der lige er sprunget ud. Foto: Helle Troelsen
Når varmen for alvor kommer til landet i maj, er det svært at følge med. For alting vokser, så man næsten kan høre det knage. Hver dag er der forandringer i haven.