Annonce
Langeland

Åbent brev til kommunen om affaldssortering: Hvor blev dialogen af?

I al venlighed skriver jeg til Jer.

Omkring 15. juni modtager jeg en skrivelse via e-boks fra Teknik og Miljø. Grundet udrejse fra hjemmet bliver denne først åbnet for få dage siden. Beskeden handler om ny affaldsordning i Ristinge området.

1. Man kan da ikke med så kort varsel en uge før turisterne ankommer, indfører nyt system. Det burde da været i april/maj måned. Således havde udlejere og ejere af sommerhuse været forberedte.

2. Og I skriver, som om vi er bekendt med ordningen. Vi er ikke medlem af nogen grundejerforening, og I skriver TAK for en god dialog og godt samarbejde omkring planlægning og opsætning. Så spørger jeg; Hvilken dialog. Vi har da intet hørt eller set. Vi har sommerhus i den gamle og første udstykning på Præstens Eng og er ikke medlem af nogen grundejerforening, da vi ingen stemmeret har.

3. Dernæst er affaldsøerne placeret mindst 4-600 m. væk fra vores sommerhus, hvorfor ikke tæt på vores/alles beboeres sommerhuse? Hvem har bestemt det? Skal vi gå med al vores affald til adressen ved campingpladsen. Nu har vi betalt ejendomsskat til Langeland Kommune i mange år, og den er da absolut ikke blevet mindre, tværtimod. Og hvis Langeland vil foregive at være en turistvenlig kommune, så er det den forkerte vej. Det trækker ikke flere nye sommerhusejere til. Selvfølgelig har vi i flere år ventet på en mere miljøvenlig affaldshåndtering, og det har ladet vente på sig, men det er jo politikere og Kommunen der har ansvaret herfor.

4. Hvorfor har man ikke gjort som i mange andre fynske kommuner; Grøn spand, grå spand o.s.v. – Jo, nu sparer Langelands Kommune kørsel til alle husejere, således kunne husejerne lige såvel selv kører affaldet til genbrugsstationer/affaldsstationer. Men det bliver vel det næste! Og bliver den høje ejendomsskat så nedjusteret, hvem ved!

5. Og hvad med udlevering af nye bioposer. Det giver tilsendte e-post ingen svar på!

6. Og e-post-materialet er dog under al kritik. Nu har jeg prøvet at printe materialet ud 8-10 gange, og det er så småt at ingen kan læse det, uanset hvad man prøver. Hvorfor ikke sende dette med post. Hvorfor skal en ejendomsskatteyder selv printe og så i en dårlig opløsning. Og så skriver i, at vi kan henvende os til rådhuset, hvor I vil printe infofolderen ud i A3. – Jamen, hvorfor i alverden har i ikke gjort ”rent bord” fra start, det havde da været besparende, i stedet for at flere tusinde sommerhusejere skal overrende det kommunale system.

Nu drager vi i sommerhus på Ristinge, og vi glæder os, - men vi glæder os ikke over den nye affaldshåndtering som er lagt i hænderne på skatteyderne.

I håbet om et svar.

Annonce
Mogens Lykke Olsen glæder sig til ferien i Ristinge, men glæden over den nye affaldssortering er til at overse. Foto: Gitte Kjeldal
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Fyns Amts Avis mener: God langelandsk reaktion på ministeropråb

Den digitale infrastruktur har nogle steder på Langeland mindet lidt om en dårligt holdt grusvej, men nu kan bedre tider være på vej. Der er i hvert fald grund til at rose langelænderne for at gå helhjertet til værks i forsøget på at få del i bredbåndspuljen denne gang. En håndfuld projekter er med i ansøgerfeltet, og så kan vi kun krydse fingre for, at så mange langelandske projekter som muligt finder nåde for de kritiske blikke i Energistyrelsen, når de sidste 98 millioner kroner i bredbåndspuljen fordeles i december. Der er ingen tvivl om, at pengene vil kunne gøre en stor forskel på øen. Formuleringen bedre sent end aldrig passer meget godt til de langelandske ansøgninger. Tidligere energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har gæstet Langeland, mens han stadig var minister, og dengang opfordrede han langelænderne til at gå langt mere offensivt til værks i kampen om få forbedret bredbåndsforbindelsen på øen. Dengang var det nemlig småt med ansøgninger til puljen, der nåede frem til Energistyrelsen. Kritikken lød blandt andet på, at hele ansøgningsprocessen var snørklet og kompliceret. Responsen var da også positiv. Der blev udvekslet informationer og råd til, hvilken vej langelænderne skulle gå for at slippe gennem nåleøjet, og nu kan vi se resultatet af det. Langt flere ansøgninger til bredbåndspuljen er nu på vej. Puljen bidrager til, at de lidt tyndt befolkede områder sakker mindre agterud på den digitale front. Og det betyder jo ikke kun, at Netflix kører bedre, at vi kan læse og sende emails og ungerne kan spille online. Det sker såmænd også, men næsten endnu vigtigere er det, at erhvervslivet vil blive styrket, hvis det lykkes at hale nogle bredbåndsmillioner til Langeland. Det er afgørende for udviklingen af et hvilket som helst område, og derfor naturligvis også Langeland. Det er svært at lokke virksomheder til digitale ørkener, og endnu sværere at drive dem der. Så galt er det naturligvis ikke alle steder på Langeland, men der er god plads til forbedringer på dele af øen. Derfor er det også ærgerligt, at den nye regering ikke agter at videreføre puljen. Det er en klar svækkelse af indsatsen for at bringe Danmark i balance. Det er selvfølgelig heller ikke regeringens motto, men den må have en klar interesse i, at hele landet bidrager til fremdriften. Håbet må på den baggrund også være, at når regeringen nu som lovet evaluerer udkommet af bredbåndspuljen, så bliver konklusionen, at det er en god idé at sparke nogle millioner ud til de områder, der trænger til en opgradering af den digitale infrastruktur.

Annonce